At være nogens far
Hvorfor havde ingen fortalt mig hvor stort det er at blive far? Altså folk havde da godt nok nævnt det, men slet ikke på DEN måde. Der havde det bare været sådan en henkastet sætning “Det er det største i verden bla bla bla”.
Første gang jeg kom ned på gaden, havde jeg den der trang til bare at råbe til tilfældige forbipasserende “HEY JEG ER BLEVET FAR” 🙂 Alle skulle bare vide det.
Og hvorfor havde ingen fortalt mig, at følelserne nærmest sad udenpå tøjet? Både Kardiologen og Overlægen som havde scannet Baby så tit under graviditeten kom på barselsbesøg. Og hver gang at jeg fortalte om det, så var jeg nærmest ved at tude, fordi at jeg blev så rørt over det. Og jeg er jo altså normalt ikke tude-typen.
Jeg kunne jo få timer til at gå med bare at sidde med Baby på brystet. Sammen med alle hendes kabler og ledninger. Men hey, så flyttede man sig da heller ikke i tide og utide.
Så skulle du læse det her og være på vej til at blive Nogens Far, så er det rigtigt nok, når folk fortæller dig, at det er det største i verden at blive far 🙂
Skriv et svar