Pacemaker

Baby skal have sin pacemaker.

Efter sidste kontrol med Holter-monitoren, hvor Babys hjerterytme om natten igen var faldet til under 50 slag i minutter, så slog Kæresten i bordet og ringede til Kardiologen for at høre om ikke snart at der skulle ske noget. Nu havde de to sidste målinger ligget under 50 slag om natten, og sidste besked vi havde fået var, at grænsen var 55. Og når Baby kom under 55 så skulle der ske “noget”.

Kardiologen konfererede så med Rigshospitalet om tirsdagen, og onsdag skulle vi til kontrol, hvor han også ville lave en ultralydscanning af hjertet. Og han fortalte så, at de var kommet frem til at de gerne ville “tilbyde en pacemaker”. Vi takkede ja til tilbuddet 🙂

Så om to dage, så går turen mod Rigshospitalet. Torsdagen går med undersøgelser og samtaler med lægerne, og så er planen at de vil operere om fredagen. Vi skulle forvente max. 5 dages indlæggelse, så vi håber at kunne komme hjem tirsdagen efter.

Det har givet anledning til mange tanker omkring både operationen og pacemakeren. Vi har jo vidst at det nok ville komme i omkring et års tid. Baby er lige knap 9 måneder nu, og det var omkring den her tid sidste år at vi fik at vide at hun havde hjertefejlen.

Lægernes plan er at sætte pacemakeren i et frekvensområde omkring 90-110 slag i minuttet. Det bliver spændende om vi får en Baby der kravler rundt på væggene, for hun er rigeligt aktiv nu med den hjertefrekvens hun ligger på.

Så er der også tankerne omkring operationen. Både om det nu går godt (det gør det), og hvordan nu med ar og alt muligt. Plus tanker om hvordan Baby kommer til at tage alt det her postyr med tur til Rigshospitalet, indlæggelse, operationen og at det nok kommer til at gøre lidt ondt.

Heldigvis har patientkoordinatorerne på afdelingen været rigtig hjælpsomme, og Kæresten har talt rigtig meget med dem. Så jeg føler mig ret tryg ved at vi skal derover. Og det er rigtig dygtige folk de har i børnehjerteteamet.

Og i næste uge ved den her tid, så ved vi også hvordan det hele er gået.