MD-scanningen

Vores historie starter omkring MD-scanningen, eller misdannelsesscanningen, som den jo retteligt hedder. Det havde op til da været en helt almindelig graviditet med kvalme og den slags. Så vi var glade og optimistiske da vi tog ind til scanningen – det skulle dog ændre sig.

Scanningen foregik på ultralydsafsnittet på Aalborg Universitetshospital, og startede godt ud. Da scanneroperatøren så til sidst skulle scanne hjertet, var der lige et par ting som hun “ikke lige kunne scanne ordentligt”, så vi skulle lige tale med en læge, som havde bedre udstyr (eller noget i den retning).

To timers ventetid med en nervøs Kæreste, og mig som naturligvis ikke havde fanget, at der da vist var noget galt. Man er jo en mand 😉

Vi kom ind til overlægen. en overlæge vi skulle komme til at se meget mere til i resten af graviditeten. Hun scannede igen hjertet, og kunne konstatere at det ikke slog som det burde. Hun kunne dog ikke sige præcis hvad der var galt, men hun stillede os i udsigt, at det ikke så for godt ud. Det var en onsdag, og vi fik en tid til blodprøver om torsdagen, og en ny scanning fredag. Til den nye scanning ville der også være en kardiolog med.

Og så kunne vi ellers tage hjem. Efter den noget trykkende besked kørte vi simpelthen direkte hjem. Så måtte arbejde bare være arbejde.